Hej! Jeg hedder Oliver og er stifter af Podcaststudie.dk.
Idéen opstod, da jeg selv skulle optage en podcast for et par år siden. Jeg fandt hurtigt ud af, hvor besværligt – og dyrt – det var at finde et studie i København, som var til at betale. Det virkede helt skørt, at det skulle være så svært at komme i gang.
Derfor skabte jeg Podcaststudie.dk med et simpelt mål:
At gøre det nemt, tilgængeligt og overkommeligt for alle at optage podcasts i professionel kvalitet.
Vores studie er bygget med det bedste udstyr, god akustik og alt, hvad du skal bruge for at fokusere på det vigtigste – din podcast. Derudover har vi gjort det let at booke online, så du hurtigt kan komme i gang uden bøvl.
Konceptet er enkelt:
God lyd. Nem booking. Fair priser.
Har du spørgsmål, eller vil du bare høre mere, så er du altid velkommen til at skrive eller ringe.